Sankt Samson

 i) Sankt Samson i kamp (se artiklen ovenfor)

2) Halsteds konventdsegl

3) Altertavlens midtfelt  øverst til højre: Sankt Samson

med bispestav, bog og med due på

skulderen.

Klik på billedet for at se det i større

størrelse

Sct. Samson og dragenSegl med Sct. SamsonSogneblad 20011 3 078.JPG

Forord

Sankt Samson er Halsted kirkes værnehelgen. Trods det var han en noget upåagtet skikkelse, indtil lektor ved Syddansk Universitet Lars Bisgaard kastede lys over denne helgens centrale plads i Halsted kirke og klosters historie i middelalderen.

Jeg henviser med tak til Lars Bisgaards udredning af emnet i afhandlingen "Halsted kloster og den hellige Samson", Tidlige klostre i Norden, Lars Bisgaard & Tore Nyberg 2006 og i Kronikken "Sankt Samsons hovedskal", Skalk Nr. 4. August 2010. 

 

Sankt Samsons livshistorie kort fortalt

Sankt Samson (f. omkring 490)  er Halsted kirkes værnehelgen 1). Han var den måske betydeligste britiske missionær i det 6. århundrede.

Om Samson fortælles det, at  han var søn af Amon  og Anna, som begge var fra Wales.  I lighed med Samsons forældre i Det Gamle Testamente,  kunne de ikke få børn . Men Gud hjalp dem ligesom han havde hjulpet Samsons far  Manoa og hans mor. Barnet fik navnet Samson, og Amon og Annas søn  blev en gudsmand. ligesom Samson i Det gamle Testamente (Dommerbogen kap.13). Da drengen var fem år overgav de ham til klostret Illtut på Llaniltud Fawr ved kanalkysten I Wales.

Samson var usædvanligt lærenem og meget flittig, han viste sig at have helbredende evner, og han efterlevede med stor strenghed klosterordenen.Derfor blev han i en ung alder ordineret til diakon og et par år senere til præst. Ved begge begivenheder kom en due flyvende, da ærkebispen lagde sine hænder på ham i koret.

Samson ledte forskellige klostre i og omkring Wales, var også en tid abbed på et kloster i Irland. Den 22. februar 521 blev han bispeviet. Også  ved denne ordination fløj duen ind,da ærkebispen lagde sine hænder på ham i koret.  Biskop Samson skulle ikke have et fast bispesæde, men lede missionen.

Herefter skete det, at han en påskeaften i et syn blev befalet af Gud at sejle over Den engelske Kanal til Bretagne, for at forkynde evangeliet der. Samson og hans følge gik i land ved vandløbet Guiouls munding og Samson grundlagde et kloster i Dol (Dol-de-Bretagne), som senere blev et vigtigt bispesæde. Også i Pental i Normandiet grundlagde han et kloster  (Saint-Samson-de-la-Roque).

Samson var kendt og  respekteret blandt kirkens magthavere, han var med til at underskrive vedtagelserne  ved konsiliet i 557  Samson peccator episcopus («Biskop Samson, en synder»). Også ved hoffet var han kendt. Han brugte sin indflydelse overfor frankerkongen til at få løsladt den bretonske hersker Judual.

Da han mærkede, at døden nærmede sig, foretog han en  rejse genne hele det vestfrankiske rige. Langsomt rejste han med sine ledsagere fra sogn til sogn , medens han ofte standsede  for at prædike eller fejre den hellige nadver, og hans mission endte først da han døde.

Den 28. juli 565 døde han en stille død omgivet af sine munke i Dol. Hans status i Bretagne svarer til Ansgars i Danmark.

 

Samson, dragekæmperen

"En drage truer os, og vi har hørt, at du før har sejret i en sådan sag, så hvis du ikke lider overlast ved det, ville vi være glade for din hjælp"2), sådan bad kongHildebert Samson om hjælp. da han besøgte det frankiske hof.

Samson havde altså ry for at være en stor dragekæmper. Ifølge Lars Bisgaard er det dragekæmperen Samson, der ses på den romanske billedsten i Halsted kirkes ydermur, til venstre for sydsidens dør bag en pille. 

En af de mange beretninger om Samsons kampe med drager lyder sådan:

En dag, da Sankt Samson var i Pental klostret, hørte han om en drage, der var stærkere, end dem, han tidligere havde mødt. Han gik mod bjerget,som dragen havde taget i besiddelse, som altid drevet af medfølelse. Da han så sig omkring fra bjerget, så han røg og ild rejse sig fra det sted, hvor dragen boede. Han sagde til sine mænd: ”Der holder dragen til". Slået af rædsel sagde de: "Her plejer mennesker ikke at komme. Den drage vil ikke gøre nogen noget. Lad os gå og lade dragen være, du er jo en svag mand". Han svarede: ”Jeg er svag, men Gud er stærk, han ældes aldrig. Vent på mig til jeg kommer tilbage". Idet han tog troens skjold, holdt Helligåndens sværd og iførte sig håbets brynje, gik han frygtløs hen til dragens bolig og sagde til den: "Vi skal snart forlade dette sted, så du må hellere lade være at forpasse tiden til at komme ud". Da dragen hørte hans stemme kom den ud rystende af ærefrygt. Sankt Samson strakte sin hånd ud og lagde sin stola rundt om dragens hals og gik med  dyret ved sin side op til bjergets top, hvor brødrene ventede på ham.

Da de så dragen komme sammen med ham, blev de forfærdede og ville løbe væk. Han sagde;” Har jeg ikke sagt til jer, at den, der frygter Gud, skal ikke frygte nogen anden skabning? Frygt Gud, og jeres sjæl vil leve, for intet skader den, som frygter ham".Foran disciplene og mange andre, som var kommet til stede, sagde Sankt Samson til dragen: ”I Jesu Kristi navn, den højeste Guds Søn, befaler jeg dig at gå ud i havet og ikke længere leve". Dragen adlød hans røst, og for øjnene af dem alle, dræbtes den i havet.

Derpå gik de tilbage til klosteret, medens de lovpriste Gud. 4)

 

Begivenheden finder sted i Normandiet. Der er tale om en kamp mellem Samson og en drage. Samson  er udstyret med troens skjold, Helligåndens sværd og håbets brynje.  Han er frygtløs. Træk for træk svarer legendens Samson til billedstenens.Den viser en normannisk kriger med sværd, skjold og brynje, som frygtløs tager kampen op imod udyret.

Nationalmuseet 3) foreslår, at det er Det gamle Testamentes Samson, der ses i kamp med løven, men denne scene minder på ingen måde om Samsons løvekamp, som den skildres i Dommerbogen 14, v5:  "Så gik Samson og hans far og mor ned til Timna. Da de nåede til Timnas vingårde, kom en brølende løve imod ham. v6  Da greb Herrens ånd ham, og han rev løven midt over med de bare næver, som om det var et kid."4)

Der er imidlertid også lighedspunkter mellem den gammeltestamentlige Samson og Sankt Samson. Begge står de overfor et ondt og farligt dyr, som vil dem til livs og begge sejrer de ved Guds ånd. I "Troens billeder" 5) siges det om Det gamle Testamentes Samson:" Takket være denne løve, som her er Djævelen, bliver Samson en prototype på Kristus, der besejrer Helvedes fyrste." På samme måde er det svært at læse beretningen om Sankt Samsons dragekamp uden at se ham som en Kristus , som for øjnene af de magtesløse disciple besejrer ondskabens magt.

 

S. Samson, Halsteds biskop 

I ”Danske Gejstlige Sigilier” 6)  findes blandt mange andre segl Halsted Klosters Konventssegl 7). Den nederste del af seglet er slået af. Følgende tekst kan læses i seglets kant: ” SIGILLVM SC S(her mangler resten af navnet) EPI DE HAHLSTAT". Man må gå ud fra, at der har stået Sancti Samsoni, eftersom Halsted kloster var viet til Sankt Samson. 

 

 

I oversættelse lyder teksten da: Sankt Samsons Segl Biskoppen af Halsted.

”Den absolut fornemste holdning er den frontalt tronende” 8). Seglets Sanct Samson troner på sin bænk, ansigt og øjne er rettet direkte mod beskueren. I sin ene hånd holder han hyrdestaven, symbolet på sin biskoppelige autoritet, og med den anden hånd velsigner han. Den velsignende hånd har lillefinger og ringfinger bøjet, støttet af tommelfingeren, de to andre fingre strakt. Det er den romerske kirkes velsignelse, som genfindes f.eks. i det tidligt romanske kalkmaleri i V. Broby kirke, Sjælland af Kristus, der tronende på himmelbuen løfter højre hånd til velsignelse med samme fingerstilling som på seglet. 9) .

Det er en selvfølgelighed, at et bispesæde har et  segl med biskoppens navn. Halsted har imidlertid aldrig været bispesæde. Trods det fremgår det af seglet, at Halsted har en biskop, nemlig Sankt Samson, biskoppen, som ikke blev viet til et bestemt bispesæde, men til at være missionsbiskop. Han er biskop af Halsted! Det er ikke lykkedes mig at finde en tilsvarende tekst på noget andet segl. For mig at se siger det noget om Halsteds selvforståelse. Det har været et betydeligt sted.

 

 

Sankt Samsons hovedskal

 

Ikke alene var Sankt Samson biskop af Halsted, man havde også så fornemt et relikvie (helgenens jordiske rester)som  Sankt Samsons hovedskal. Vi ved det fra Kong Hans' dronning Christines hofholdningsregnskab. Af det fremgår. at hun  ofrede seks skilling ved "Sancti Sampsonis hofffuit", Sankt Samsons hoved i Halsted Kloster 10).

Et relikvie blev tillagt stor betydning, og en helgens hoved var det fineste, man kunne eje. Ingen ved, hvordan et så kostbart relikvie er kommet til Halsted. Det kan have været et trofæ, erhvervet af vikinger ved handel eller ved rov i Normandiet. Man ved, at nogle af Samsons relikvier blev ført til Paris, netop på grund af de normanniske invasioner. De blev siden ført tilbage til Dol. Et lårben og nogle knoglestumper var der blandt disse relikvier. En arm og en bispestav blev anskaffet af kong Athelstan af Wessex (924-39). Hovedskallen nævnes ikke. Det kan være fordi den allerede var under vejs på den rejse, der endte i Halsted.

Reformationen gjorde ende på helgendyrkelsen, og ingen ved, hvad der blev af Sankt Samsons hovedskal, men så sent som i 1700-tallet bliver det fra Halsted sogn indrapporteret, at "Over et skab, som er indsat i Halsted kirkes søndre mur, er indhugget disse ord  i træet med gotiske bogstaver: Capsa sancti Samsonis." (St Samsons skab) 

 

---

 1)  Acta Pontificum Danicum bind 2, side 121, 2. juni 1400 og Dronning Christines Hofholdningsregnskaber side 249

2) Life of St. Samson of Dol by Thomas Taylor LVIII'

3) Maribo Amt Halsted kirke side

4)Min oversættelse af et brudstykke af Vita II S.Samsonis, gengivet i ”A critical companion to Beowulf", Andy Orchard 2003 side 150

5) Troens Billeder, Lise Gotfredsen og Hans Jørgen Frederiksen, Gad 2003 s.133

6) Henry Petersen: Danske Gejstlige Sigilier fra Middelalderen, Reitzel 1886 

7) Det fremgår ikke af seglet, at det er er konventssegl/klostersejl, men Henry Petersen betegner det i sin bog  som Halsted Klosters Conventssegl (side 48, segl nr. 604), og Lars Bisgaard anfører, at størrelsen indikerer at dette er sandt  (Lars Bisgaard. tidlige Klostre i Norden side 130). 

Henry Petersen mener,at seglets manglende navn må være   Sancti Severini (s.48). Ifølge Lars Bisgaard, (Hans artikel om Halsted Kloster i  ”Tidlige klostre i Norden s. 128) er det et godt gæt, "fordi Sanct Severin/Søren var den bedst kendte helgen med S i Danmark," og , oplyser han, "det pavelige skrift, og Dronning Christines husholdningsbog (jf. note 1), som begge angiver, at Halsted kirke var viet til Sanct Samson, var endnu ikke udgivet."

8) Sankt Samsons hovedskal, Kronik af Lars Bisgaard, Skalk August 2010.

9) Troens Billeder, Lise Gotfredsen og Hans Jørgen Frederiksen, Gad 2003 s. 63 ff.

10) Dronning Christines hofholdningsregnskaber s. 2495  iflg. "Sankt Samsons hovedskal", Kronik af Lars Bisgaard, Skalk August 2010