Middelalderaltertavlen

1 Middelalderaltertavlen i 1. stand

 

2 Maria, Johannes, Maria Magdalene

og Maria Klopas' hustru

 

3 Middelalderaltertavlen i 2. stand 

 

 

Klik på billederne for at se dem i større størrelse

Altertavle Halsted 008.JPGAltertavle Halsted 004.JPGAltertavlens 2. stand

 

Trefløjet eller femfløjet?

Altertavlen fremstår som en triptych, d.v.s. en altertavle i tre dele, et midtfelt og et sæt bevægelige sidefløje.

Oprindelig kan Halsteds altertavle have bestået af fem dele, et midtfelt og to sæt bevægelige fløje. Det kaldes en pentaptych. (jf. mail fra Thomas W. Lassen af 11.09.2012 til Sissel Plathe:  "Der ses tydeligt udskæring på hjørnekanterne af sidefløjene, som leje for hængsler, der må have båret yderfløje til tavlen, der således bliver oprindelig femfløjet. Der er iskarret nyt træ på kanterne, som skjuler mærker af hængsler og skruer." )

Fløjene kan åbnes og lukkes og dermed fremtræde i forskellige stillinger afhængigt af, hvor man befinder sig i kirkeåret.

I første stand eller feststillingen er altertavlens fløje åbne. Den benyttedes fra juledag til fastelavnssøndag og igen fra påskedag til kirkeårets slutning;

I anden stand eller fastestillingen er de to fløje nærmest midterfeltet lukket til. Den stand benyttedes i fastetiden frem til påskedag;

I tredje  stand eller adventstillingen skjuler de yderste fløje midterfeltet. Denne stand benyttedes fra 1. søndag i advent til og med juleaften og igen på Maria Bebudelsesdag.

 

Første stand:

I midterskabet er gengivet en figurrig korsfæstelsesscene.

Relieffet

Relieffet udmærker sig ved perspektivisk formindskelse af baggrundsfigurerne 3. Det er stykket sammen af to dele, som er sammenføjet under Jesu kors. Åbenbart har de to dele været for store til rammen, og man har løst problemet ved at skære lidt af begge stykker, hvor de støder op til hinanden 1). 

 

Korsfæstelsen

Jesu hoved hælder ned mod højre skulder. Han bærer tornekrone. Midt i brystet sidder en bjergkrystal, der kan dække over et relikviegemme. I højre side har han et  sår. Jesus er korsfæstet med tre nagler til et T-kors, medens de to røvere er bundet fast til to mindre T-kors 2), "den ene på hans højre den anden på hans venstre side" (Lukas 23, v.33").

Om røverne fortæller Lukas videre i kapitel 23: v39  Den ene af de forbrydere, som hang dér, spottede ham og sagde: »Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!« v40  Men den anden satte ham i rette og sagde: »Frygter du ikke engang Gud, du som har fået den samme dom? v41  Og vi har fået den med rette; vi får kun løn som forskyldt, men han har intet ondt gjort.« v42  Og han sagde: »Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige.« v43  Og Jesus sagde til ham: »Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.«

Dette korsord får sit synlige udtryk ved, at en djævel henter den ”onde” røvers sjæl, i form af et nøgent barn, medens den "gode" røvers sjæl bliver hentet af en engel 3).

De vigtigste blandt de mange, der står under Jesu kors, er gruppen forrest til højre for Jesus.  Det er den gruppe, der i Johannesevangeliet kapitel 19 beskrives med disse ord: "v25  Men ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas' hustru, og Maria Magdalene. v26  Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor: »Kvinde, dér er din søn.« v27  Derpå sagde han til disciplen: »Dér er din mor.« Fra den time tog disciplen hende hjem til sig."

Maria, Jesu mor er segnefærdig af sorg. Hun støttes på sin højre side af Johannes med skrivetøj i bæltet (fordi han i følge traditionen er forfatter til Johannesevangeliet). Kvinden ved den anden side med den kokette hovedbeklædning er uden tvivl Maria Magdalene 4). Kvinden ved siden af hende må antages at være  Maria, Klopas' hustru. Hun og Jesu mor bærer hovedlin og hageklæde, som i middelalderen hørte til den gifte kvindes påklædning.

Bagest står Longinus (legendarisk navn), der peger på sit øje. Om Longinius fortælles, at han var den romerske soldat, der stak lansen i Jesu side 5). En dråbe af blodet ramte hans blinde øje og gengav ham synet. Hans hjælper støttet lansen, måske fordi Longinius ikke kunne se med sit venstre øje.

Forrest under venstre korsarm står Stefaton (legendarisk navn) med eddikesvampen på stangen 6). Ved siden af ham står den romerske officer, der peger op mod Kristus som Guds søn 7). Han har sin skjoldbærer ved sin side. Bag dem står fem mænd, en der står tæt på korset med blikket rettet fremad somom hanholder vagt ved det. Ved siden af ham står en, som håner Jesus. Bag ham er en gruppe på tre, som står i samtale. Formentlig er en af dem Pontius Pilatus 8). 

 

Figurerne i midtskabets nicher 

Figurerne, der flankerer korsfæstelsesscenen er øverst til venstre antagelig  Benedikt af Nursia 9), benediktinerordenens grundlægger (Halsted kloster var et benediktinerkloster). Han er iført kjortel og hætte med skulderslag. På hovedet har han en  birett, der hører til det højere præsteskabs dragt, et kendetegn på, at han er abbed 10), I højre hånd holder han en åben bog.

Til højre står en biskop i fuld ornat med en åben bog i venstre hånd og bispestav, bog og resterne af en bispestav i den anden. På hans venstre skulder sidder en hvid due. Det er Sankt. Samson, Halsted kirkes værnehelgen (f. omkring 486). Hans hovedskal var kirkens fornemste relikvie. (se  hjemmesidens artikel om Sankt. Samson

http://halsted-kirke.dk/?location=2&page=164&subpage=1650 )

 

Nederts til venstre ses Dorothea med blomsterkrans om håret og kurv i hånden. 11)

Nederst til højre. En kvinde i den gifte kvindes dragt med hoved- og hagelin og bogpose i hånden. Det kan være Birgitta af Vadstena (1303-1373).12) Hendes attributter er bog og pen på grund af hendes nedskrevne åbenbaringer. Her ses hun med en bogpose i den højre hånd, og noget, der kan være en skrivepen i den venstre. 

 

Figurerne i fløjenes nicher

Nord øverst:

1. Uidentificeret apostel
2. Paulus med sværd og bog. Paulus blev ifølge traditionen dræbt ved sværd i Rom under kejser Nero. Bogen er symbol på hans breve.
3. Uidentificeret apostel.

 

Syd øverst:

4. Peter med nøglen. Jesus gav Peter nøglerne til Himmeriget (se Matt. 16, 19).
5. Johannes med kalken. Det fortælles, at en præst forsøgte at give Johannes gift, men da Johannes gjorde korsets tegn for kalken , blev giften til en slange  og den flygtede.
6. Jakob den Ældre med muslingeskallen på huen. Sankt Ib er det danske navn for apostlen sankt Jakob. Ifølge traditionen er han begravet i Santiago de Compostella i Spanien. Fra 100-tallet brugtes skallen af en stor kammusling som bevis for, at man havde gennemført en pilgrimsrejse til sankt Ibs grav. Deraf navnet Ibsskal.

 

Nord nederst:

III. En pave i fuldt skrud med tiara, muligvis  pave Gregor 1. (ca. 540-604).
IV. S. Stefanus, diakonklædt, med sten i højre hånd. Sankt Stefanus er kristendommens første martyr. Apostlenes Gerninger beretter, at han blev dræbt ved stening  (ApG. 7, 54).
V. Biskop med højre hånd løftet velsignende, muligvis Sankt  Nicolaus fra det 4. århundrede .

 

Syd nederst:

VIII. S. Michael som Dragedræber, uden vinger, muligvis med diadem i panden, dragen har kvindelige former   (se Åb.12, 7-9)..
IX. Johannes Døber iført kamelskind,  med lammet på bogen.Kamelens hoved ligger mellem hans fødder (se Maii 3,4 og Joh. 1,29).
X. En diakon, formentlig S. Laurentius, som dog mangler  sit attribut, risten.. Ifølge traditionen  led Laurentius martyrdøden i Rom år 258 ved at blive stegt levende på en rist.


I midtfeltet tresidede stavværksbaldakiner, over figurerne ses et stavværk med kølbuer og korsblomster.

 

Anden stand

Fire malerier fra Kristi lidelseshistorie, to over hinanden, adskilt af akantusbånd, på hver fløj. De skal læses med uret:


Nord øverst: 1. Jesus knæler i bøn foran en klippe. Bag ham sidder Peter, Jakob og Johannes sovende. Forrest i billedet er havens gærde brudt som symbol på forræderiet.Jorden er stenstrøet som en del af "Kristi hemmelige lidelser".

For at forstå, hvad der ligger i det begreb, må man være opmærksom på den middelalderlige teologi, der afspejles i altertavlen.

I lighed med andre middelalderlige altertavler fokuserer også den i Halsted på Kristi lidelser.  De udpensles i al deres blodige grumhed, for tankegangen var, at netop Kristi lidelser var et udtryk for hans kærlighed til mennesker, og jo større lidelser, jo større kærlighed.

Middelalderkirkens optagethed af Jesu lidelseshistorie førte ligefrem til, at der i senmiddelalderen opstod en forestilling om, at evangeliernes passionsberetninger omkring korsfæstelsen på Golgata kun rummede en del af de lidelser, frelseren måtte gennemgå. De ”hemmelige lidelser” føjer sig til.

Til dem kunne man henføre stort set ethvert gammeltestamentligt udsagn om lidelse, som man så digtede en opfyldelse til - som en hidtil ufortalt del af passionshistorien". Et eksempel på en sådan "hemmelig lidelse" er altså, at Kristus må gå med nøgne fødder over en stenstrøet grund.

I baggrunden Kedrons Bæk med et gangbræt over.


Syd øverst: 2. Forhøret hos Pilatus. Kun el lille del af billedet er bevaret. Jesus, der kendes på det lille brudstykke af korsglorien, står foran Pilatus. Pilatus sidder på en tronstol.


Syd nederst: 3. Korsbæringen. Jesus, der netop er kommet ud gennem Jerusalems port, er ved at synke i knæ under vægten af korset, som også her er er T-kors. Simon fra Kyrene løfter korsstammen. En soldat trækker Jesus i et reb, en anden slår til ham. Bag dem en hornblæser. Foran byporten ses fire rustningsklædte soldater med fane. Jorden er stenstrøet. I baggrunden et stiliseret landskab med hav, øer og træer.


Nord nederst: Korsfæstelsen. Jesus har langt hår og kort fuldskæg. Han bærer tornekrone og er nøgen bortset fra lændeklædet. Han er fæstnet med tre nagler til et T- kors. På hans højre side står Maria, Johannes og antagelig Maria Magdalene. På hans venstre side ses den romerske officer 7) med fire soldater, klædt som ved korsbæringen. Baggrundslandskabet svarer til korsbæringens.

Mellem malerierne er malet en afkvistet gren omslynget af en akantusranke.

------

Kirkens middelalderlige højaltertavle er grundigt beskrevet  i Sissel F. Plathe og Jens Bruuns registrering af Danmarks Middelalderlige Altertavler. En del af denne artikel er taget direkte fra dette værk.

Registreringen findes som bog og som hjemmeside:

http://asp.altertavler.dk/default.htm

1) Nationalmuseet: Danmarks kirker, Maribo Amt side 601

 2) "På fremstillinger i billedkunsten af Jesu korsfæstelse ses de to røvere ofte bundet fast til hvert sit taukors." Den Store Danske Encyklopædi". På Halsted kirkes altertavle hænger også Jesus på et tau-kors, som har dette navn, fordi det græske ord tau betyder T og korset har form som et T. Det græske ord, som vi oversætter med ordet kors, er stauros. Det betyder opretstående pæl og siger intet om, hvordan Kristi kors har set ud.

Oftest er Jesu kors afbildet som et romersk kors, hvor tværbjælken sidder et stykke fea toppen. Det giver plads til indskriften INRI, som er er forbogstaverne i de latinske ord, der blev sat på Jesu kors, og som vi på dansk gengiver:"Jesus af Nazaret Jødernes konge". (Lukasevg. 23, 38 og Johannesevg. 19,19 ff.)

3) I følge Sissel Plathe og Jens Bruun, Danmarks Middelalderlige Altertavler er englen en nyere tilføjelse.

4) Markus 14, "v3  Da han var i Betania i Simon den Spedalskes hus og sad til bords, kom der en kvinde med en alabastkrukke fuld af ægte, meget kostbar nardusolie. Hun brød krukken og hældte olien ud over hans hoved. v4  Men nogle blev vrede og sagde til hinanden: »Hvorfor ødsle sådan med olien? v5  Denne olie kunne jo være solgt for over tre hundrede denarer og givet til de fattige.« Og de overfusede hende. v6  Men Jesus sagde: »Lad hende være! Hvorfor gør I det svært for hende? Hun har gjort en god gerning mod mig. v7  De fattige har I jo altid hos jer, og når I vil, kan I gøre godt mod dem; men mig har I ikke altid. v8  Hun har gjort, hvad hun kunne. Hun har på forhånd salvet mit legeme til begravelsen. v9  Sandelig siger jeg jer: Hvor som helst i hele verden evangeliet prædikes, skal også det, hun har gjort, fortælles til minde om hende.« Maria Magdalene identificeres ofte som denne kvinde

5) Joh. 19.33 "Da de kom til Jesus og så, at han allerede var død, knuste de ikke hans ben, v34  men en af soldaterne stak ham i siden med et spyd, og der kom straks blod og vand ud."

6) Joh. 19. " v28  Derefter, da Jesus vidste, at alt nu var fuldbragt, og for at Skriften skulle opfyldes, sagde han: »Jeg tørster.« v29  Der stod et kar fyldt med eddike. De satte så en svamp fyldt med eddiken på en isopstængel og stak den op til hans mund. v30  Da Jesus havde fået eddiken, sagde han: »Det er fuldbragt.« Og han bøjede hovedet og opgav ånden."

7) Markus 15, 39: "Da officeren, som stod lige over for ham, så, at han udåndede sådan, sagde han: »Sandelig, den mand var Guds søn.«"

8) en antagelse, jeg har fra Sissel Plathe og Jens Bruun, "Danmarks Middelalderlige Altertavler"

9) "Vesteuropas første egentlige kloster opstod, da Benedikt af Nursia i begyndelsen af 500-tallet etablerede et kollektiv af kristne på det øde bjerg, Monte Cassino i Italien. Her skulle de leve et liv så ideelt og uselvisk som muligt i Guds tjeneste. Til klosterets beboere, munkene, skrev Benedikt en regelsamling, der fastslog rytmen i klosterlivets næsten kaserneagtige disciplin. Benedikts regel blev grundlaget for den klosterorden, som efter ham fik navnet benediktinerne. Ordenen oprettede både munke- og nonneklostre i hele Europa og spillede også en rolle i kristningen af Danmark. Dens motto er:" bed og arbejd".

http://natmus.dk/historisk-viden/danmark/middelalder-1000-1536/livet-i-middelalderen/klosterliv/

10) I følge Sissel Plathe, "Lolland-Falsters Stift 1803-2003" side 56 f..

11) Dorothea led martyrdøden under Diocletians forfølgelse 6. februar 311 ved Kæsarea i Kappadokien. Legenden om hende lyde sådan : På vej ud til retterstedet henvender den hedenske sagfører Theophilus sig til hende og siger hånligt: " Kristi brud, send mig nogle frugter fra din brudgoms have." Inden hun blev henrettet sendte hun med en seksårig dreng sit hovedklæde, som var  fyldt med en himmelsk duft af roser og frugter. Theophilus bekendte sig straks som kristen, og han blev lagt på pinebænken og døde.

 12) Den hellig Birgitta  ca. 1303-23.7.1373, svensk helgeninde, Birgittinerordenens grundlægger. Maribo kloster tilhørte Birgittinerordenen.

I en alder af 14 år blev hun gift med den senere lagmand Ulf Gudmarsson. Derfor er hun afbildet som gift kvinde med hoved- og halslin.