Altergangstavle

 Klik på billederne for at se dem i større format

AltergangstavleAltergangstavle

Altergangstavler eller skriftetavler, som de oftest kaldes, er ikke ualmindelige (men alligevel forholdsvis sjældne) og hænger sammen med kirkeritualet i ældre tid, hvor det var praksis, at man ikke måtte deltage i nadveren uden forinden at have aflagt privat skrifte (såkaldt lønligt skriftemål) og modtaget præstens syndsforladelse og velsignelse.

Normalt foregik skriftemålet om lørdagen i kirken, i koret hvor præsten sad i skriftestolen, og påhørte den enkeltes skriftemål.

Degnen skulle tælle op hvor mange der aflagde skriftemål, og benyttede hertil en skriftetavle, med  mange huller, og hvor der normalt var malet et tal ved hvert hul i tavlen (Halsteds har 120 huller, men det kan variere fra sted til sted). Og med en lille træpind, kunne der føres regnskab, ved hver gang at flytte pinden et hul frem, alt efter hvor mange der aflagde skriftemål.

Optællingen skulle bruges til om søndagen, for at holde styr på hvor mange der ville komme til nadveren ved gudstjenesten. Det hedder f.eks. i Danske Lov (1683), at ”Præsterne skulle vide tallet på dem, som skulle være delagtige i Nadverens Sakramente, så der ikke på Alteret skulle mangle Brød og Vin”  - --"og de således ikke (som der videre står) blev nødt til, hvis der var for lidt, endnu engang at skulle gentage velsignelse af brødet og kalken."

Skriftetavlen eller altergangstavlen havde altså alene dette praktiske formål, at holde styr på, hvor mange af menigheden der efter skriftemål skulle deltage i nadveren, og dateringen af skriftetavlen i Halsted må være omkring år 1800.

Fra Østofte kirke kendes en beskrivelse fra 1624 af sognepræsten, der beretter om kirkeskikkene på den tid, som følger: Om lørdagen, når klokken haver slaget 2 efter middag, ringes til skrifte, at de som ville om søndagen derefter gå til Guds bord, da komme, af de nærmeste omliggende byer, at tjenesten i kirken om søndagen ikke skal forhales, og de da om lørdagen lader sig overhøre af Guds ords tjenere, og annamme den hellige absolution.

Fra Halsted er nævnt at skriftestolen, som stod i koret, har været bemalet med præstens navn (hr. Christoffer Jørgensen)  og dateret 1576. Desuden skal korgitteret i kirken nok også ses i sammenhæng med praksis omkrig skriftemålet, der som beskrevet var en fast del af menighedens kirkegang, og navnlig under kirketugten efter forordning fra 1629, blev håndhævet strengt. Det private skrifte skulle foregå uden at andre kunne høre med, og foregik derfor i den lukkede del af koret, bag det fornemt udskårne korgitter, der kunne lukkes af med dørene.

I løbet af 1800-tallet var der forskellige holdninger til skriftemålets bevarelse som betingelse for nadveren, og det ophævedes ved ritualet 1912.

------

Denne redegørelse er med tak modtaget fra tidligere leder af Stiftsmuseet Thomas W. Lassen