Kirkebyggeriets forudsætning

Fra midten af 1100-tallet bliver Danmark en del af den reformbevægelse, der prægede kirkelivet i Europa.

Der er tale om en åndelig vækkelse, som havde sit udgangspunkt i det franske kloster Cluny. Dens kendetegn var sorg over synden, bod og forsagelse af denne verdens lyster og goder, parret med nidkærhed for kirken og dens gudstjeneste.

Denne fromhedsdyrkelse forbandt sig med den tankegang, som kaldes Gregorianismen efter pave Gregor VII (d. 1085). Han indarbejdede fromhedsdyrkelsen i et kirkeligt magtsystem, hvis hovedsigte var at skille den kirkelige magt fra den verdslige magt og give kirken frihed til at bestemme i egne sager. Ingen lægmand skulle øve mindste indflydelse på besættelsen af kirkelige embeder. Kirkens gods og pengesager skulle forvaltes af kirken og retslige spørgsmål afgøres efter kirkens internationale ”kanoniske ret”, ikke efter landets almindelige borgerlige ret.

Betaling af tiende (1/10 af al afgrøde) er et af reformbevægelsens ikke alene vigtige, men også uimodsigelige krav, eftersom det hvilede på Den hellige Skrift 1). Det gennemførtes i den kirkevenlig kong Niels’ regeringsid (1104-34). Hermed skabtes det økonomiske grundlag for de hen imod 2000 stenkirker, der i det 12. århundrede blev opført i Danmark til afløsning for de gamle trækirker.

 

Kong Niels' søn Magnus dræbte i 1131 sin fætter Knud Lavard i Harrested skov. Det gav anledning til en  opslidende borgerkrig i Danmark, som først fandt sin afslutning, da Knud Lavards søn Valdemar den Stores indtog Danmarks trone som enekonge i 1157.

I hans regeringstid blev der ro til at bygge kirker og kræfter til opgør med venderne. Denne konge blev Halsted kirkes, og antagelig også Halsted klosters, bygherre og ejer.

 

 

 

 

 

Tekstfelt: 1) Bibelsk belæg for betaling af tiende:


3. Mosebog 27.30 Al tiende af landet, både jordens korn og træernes frugt, tilhører Herren. Det er helliget Herren


2. Krønikebog 31.5 ff. Så snart denne befaling var nået ud, kom israelitterne med førstegrøde af korn, vin, olie, honning og al markens afgrøde i store mængder, og de kom med tiende af alt i rigelig mængde. v6 De israelitter og judæere, der boede i Judas byer, kom også med tiende af køer og får og tiende af al markens afgrøde som helliggaver, der var helliget Herren deres Gud; og de lagde det i bunke efter bunke. v7 I den tredje måned begyndte de at lægge det i bunker, og i den syvende måned var de færdige. v8 Da Hizkija og stormændene kom og så bunkerne, priste de Herren og hans folk Israel. v9 Hizkija forhørte sig hos præsterne og levitterne om bunkerne, v10 og Azarja, ypperstepræsten af Sadoks hus, svarede: »Siden de begyndte at bringe afgiften til Herrens tempel, har vi spist os mætte og har endda rigeligt tilovers; for Herren har velsignet sit folk, så vi har fået hele denne rigdom tilovers.«