Romanske stenrelieffer

Romanske stenrelieffer

Klik på billedet for at se

det i større format:

1 Halsted kirkes sydside

(Foto:Anders Munk)

2 Tympanon, Marias Himmelfart

3 Samson i kamp

4 Mandshoved i apsismuren

Halsted kirke.jpgTympanon.jpgSct. Samson og dragenHovedet på apsis

Tympanon - Marias Himmelfart

Den romanske kirke i Danmark har to indgange eller portaler, begge i kirkens vestlige del: En mod syd, mandsdøren og en mod nord, kvindedøren.(Læs mere i atiklen "Den romanske kike). 

I Halsted kirke er den tilmurede sydportals ydre false bevaret Afstanden mellem dem er 178 cm (6 romerfod). Det mål svarer til det tympanon med omgivende buestik, som nu sidder over en senere tilhugget dør i korets sydmur.

Relieffet viser to flyvende engle, der bærer en kronet kvindebuste mod himlen. Aage Roussel og Otto Norn skriver om relieffet:" Måske fremstiller det hele Marias himmelfart, hvilket i sig selv er mærkeligt, hvis relieffet sammen med kirken er ældre end 1177, idet Mariadyrkelsen på det tidspunkt endnu ikke havde nået sin blomstring. Det er dog på dansk grund ikke uden parallel, da der på det gyldne alter fra Lisbjerg findes en meget lignende fremstilling fra ca. 1150. Det kan ikke udelukkes, at den store forskel i behandlingen af Maria-hovedet og de andre dele skyldes en i gotisk tid foretaget ophugning." 1)   Lise Gotfredsen og  Hans Jørgen Frederiksen placerer relieffet tidsmæssigt ca. 1177 og  vurderer da også dette tympanon til at være "Et af de ældste billeder af Marias legemlige opstandelse". 2)

1)MARIBO AMTS KIRKER KUNSTHISTORISK OVERSIGT OG REGISTRE af Aage Roussell og Otto Norn, s. 1562f. 

2) Troens Billeder, Lise Gotfredsen og Hans Jørgen Frederiksen, s. 158.

 

 

Billedsten - Samson i kamp

Ifølge Nationalmuseets gennemgang af Halsted kirke viser billedstenen  bag stræbepillen ved kirkens sydøsthjørne ”en kriger, der med sværd og normannisk skjold kæmper mod en stor løve, hvis hale ender i en spydspids”. Man antager, at det er Samson fra Det gamle Testamente, der er afbildet her.  Om ham fortælles, at engang kom en brølende løve imod ham. Den rev han midt over med de bare næver.

Men det er svært ikke at give historikeren Lars Bisgaard ret, når han i sin artikel i Skalk august 2010 hævder, at bæstet ikke er en løve, men en drage, og krigeren er Sankt Samson, Halsted kirkes værnehelgen. Krigeren på billedet forsvarer sig med et normannisk skjold, og Sankt Samson virkede som biskop i Normandiet og legenden om Sankt Samson fortæller netop om ham som den store dragekæmper. (Se artiklen om Sankt Samson)

 

Mandshoved

En af de krumme kvadersten i apsis' ydermur har et 16 cm højt fremspringende mandshoved. Der findes ingen officiel forklaring på, hvad det er for et hoved. Derfor har man i sognet lavet sin egen historie, hvis oprindelse fortoner sig i det uvisse.  Ifølge den er det ikke et mandshoved, men en nonnes hoved, man ser.

I "Halsted gennem 800 år meddeles det således " 1) : 

" Beretningen tager sit udgangspunkt, da nonnerne i 1300-tallet fik adgang til Halsted Kloster. Klosteret havde indtil da været forbeholdt munke - og måske netop derfor tog udviklingen fart. En munk forelskede sig i en ung smuk nonne, og de elskede i parken og dyrehaven - og snart blev hun gravid.

Da hun var nogle måneder henne opdagedes forholdet. Nonnen brød sammen og tilstod sin brøde og munken kom i forhør. Og efter kort tid lagde også han kortene på bordet.

Resultatet:

Nonnen blev muret inde i et lille hulrum i kirkens apsis, der var så snævert, at hun måtte krybe samme - og munken blev pisket ihjel!

Til skræk og advarsel indhuggedes et kvindehoved i muren.

I årene efter gik nonnen "igen" i klosteret - og for så vidt skete der ikke mere, før nogle naboer til klosteret i midten af forrige århundrede hørte hammer- og mejselslag fra kirkegården. Det var midt om natten og det regnede og stormede.

Harald Larsens far, der var vægter på klosteret - besluttede sammen med tre naboer at gå over til kirkegårdens mur. Her var de næppe nået frem, før de fik øje på nogle formummede skikkelser, der bar et eller andet væk fra kirkegården.

Få år senere konstaterede en professor, der skulle lede en restaurering af kirken, at mørtlen omkring det tilmurede hul var ny. Han befalede hullet åbnet og fandt til sin forfærdelse kun støv og rester af en sandal. Skelettet var væk."

1) Halsted gennem 800 år, udgivet af Juellinge Fonden 1977, side 79