Bygherren

Hvem byggede kirken? Det er et spændende spørgsmål i forbindelse med enhver middelalderkirkes historie. Svaret fortoner sig imidlertid ofte i det uvisse.

Når det gælder Halsted kirke er der ingen tvivl. Kongen, Valdemar den Store var kirkens ejer og bygherre.

Det ved vi, fordi Valdemar den Store i 1177 overdrager Halsted kirke, eller rettere det igangværende kirkebyggeri, til Ringsted Kloster. (Se overdragelsesdokumentet i højre spalte.)

Kongen har villet begunstige pavekirken for dermed i pagt med tidens fromhedsteologi at bidrage til sin sjæls frelse, og overdrager kaldsretten til abbeden i Ringsted i respekt for kirkens  selvstændiggørelse. (Se artiklen om forudsætninger for kirkebyggeriet.) Kaldsretten havde tidligere ligget hos kongen som kirkens ejer.

Valget af Ringstedabbeden som den, der skulle modtage denne store gave, kan forstås ud fra Valdemar den Stores særlige bånd til Ringsted kirke og kloster.

Hans far, Knud Lavard, var blevet bisat for Ringsted kirkes højalter, efter at han var blevet myrdet i Haraldsted skov den 7. januar 1131.

I 1170 blev Knud Lavard helgenkåret i Ringsted kirke og kong Valdemars kun syvårige søn Knud blev kronet til konge efter sin far. En stor sejr for kong Valdemar den Store og en betydningsfuld begivenhed, i Danmarks historie, fordi den manifesterer, at det er kongen og kirken, der bestemmer.  

 

Halsted Kloster

I overdragelsesdokumentet slås det fast, ”at den mindre kirke i lydighed tjener den større navnlig medens kirken er under opførelse sammesteds, og således at klosterlivet opretholdes i Halsted med dens muligheder efter Ringstedabbedens afgørelse.”

I 1177 har der altså været tale om et ”klosterliv” (monastica religio). De tidlige klosterdannelser i Norden fulgte generelt Den Hellige Benedikts klosterregel. Det gjaldt også Ringsted Kloster, og derfor også Klosterlivet i Halsted.2)

P. Rhode fortæller ganske vist om ”det rige Kloster, som Munkene af St. Augustini Orden og Nonner her anlagde omtrent Aar 1170.---Klostrets Kirke, som til St Clemens var indviet blev Aar 1177 lagt under Abbedens Inspection i Soroe. Dog mene andre, at klosteret snarere har tilhørt benediktinerne, fordi Valdemar den Store 1177 gav disse munke i Ringsted Halsted kirke, hvorved et kloster allerede da synes at have dannet sig.”1)

 En datering for klostret så tidligt som 1177 er i modstrid med C.C. Haugners teori om grundlæggelsestidspunktet. Han antager, at  Erik Plovpennings datter Jutta har indstiftet klostret i forbindelse med et mageskifte, hvorved hun overtog alt kronens gods i Halsted og Avnede”- måske på sit dødsleje –”  (1284) og, at klostret da blev opført i de følgende år.2)

Denne datering gengives uden kildeangivelse i Nationalmuseets gennemgang af Halsted kirke.3) og i ”Halsted gennem 800 år”.4)

Bortset fra, at en klostergrundlæggelse i forbindelse med dette mageskifte savner dokumentation, må det indvendes, at en grundlæggelse af et benediktinerkloster så sent i middelalderen, ville være enestående.5)

 

Er der noget tilbage af Halsted Kloster?

Besøgende spørger ofte, om der er noget tilbage af Halsted Kloster. Det er der ikke. Det forsvandt efter reformationen. Det røde teglstensslot i parken er Dronning Sophies hus.

 

 

 1)Samlinger til de danske øers Lolland og Falsters historie I-II , bind I side 244. Det angives ikke, hvor fra Rhode ved, at Halsted Kloster var et augustinerkloster, men at Halsted kloster i og med det underlægges det benediktinske Ringsted kloster må tilhøre samme orden som moderklostret må stå fast.

2) C.C. Haugner Sønder Herreds historie  1924.

3)Danmarks kirker Maribo amt s. 596,2. afsnit

4) Halsted gennem 800 år side 8, Redaktion og udarbejdelse T. Skotte Hammer, udgivet af Juellinge Fonden 1977.

5) Lars Bisgaard: Halsted Kloster og den hellige Samson, Tidlige klostre i Norden side 118 ff.

 

 

 

 

62                                         1177. 23.maj. Ringsted.

Kong Valdemar 1. den Store stadfæster, hvad han tidligere har overdraget til St. Marias og St. Knuds kirke i Ringsted , og fatsætter, at kirken i Halsted skal  høre under abbed Pains myndighed, særligt så længe kirkebyggeriet i Halsted varer. 

Afskrift i Ringstedbogen                                            

 

I den Hellige Treenigheds navn,

 

Det skal være vitterligt for alle elskede sønner af kirken. Vor elskede Moder, og det såvel  for fremtidige som for nulevende gejstlige og læge, at jeg Valdemar, af Guds nåde de Danskes konge, efter velbetænkt overvejelse – idet jeg tror, at jeg ved de retfærdiges opstandelse1) vil få del 2)med dem, der af kærlighed til Gud har bestræbt sig for at øge skønheden i Guds hus.3) ved overdragelse af beneficier – til syndernes forladelse stadfæster med nærværende brev selve det, om hvilket det står fast, at det i tidligere tider er blevet overdraget af  os til St Marias og martyren St. Knuds kirke til ære for og af ærbødighed for helgenerne, og at vi erklærer, idet vi urokkeligt slår det fast, at kirken i Halsted skal høre under Pains, kirke, som det synes ham bedst og mest agtværdigt, nemlig således at den mindre kirke i lydighed tjener den større navnlig medens kirken er under opførelse sammesteds, og således at klosterlivet opretholdes i Halsted med dens muligheder efter Ringstedabbedens afgørelse. For at det kan blive gyldigt og uomstødt til evig tid, har vi ladet det bestyrke ved et kongeligt privilegium og ved et lovformeligt dokument og også ved vidnesbyrd af de tilstedeværende mænd. Dette er givet, fornyet og stadfæstet i Ringsted den 23. maj 1177 for Herrens menneskevordelse i nærværelse af Pain, abbed i Ringsted, og Omer, kappellan, og Henrik, kammermester, og stallerne Ture og Asser, Rodinger, Thoder. Morten og mange andre riddere og præster, munkebrødre som vidner.

 

1. Jf. Luk. 14,14Da skal du være salig, for de har ikke noget at give dig til gengæld. Men det vil blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse.

2. Jf. Joh. Åbenb..20,6 Salig og hellig er den, der har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen magt over, men de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham i de tusind år.

3. jf. Ps 26,8. Herre, jeg elsker dit hus, det sted, hvor din herlighed bor.
   
   

    

 

Diplomforlæg: Nr. 14. Ærkebiskop Eskil 1170

 

Tryk: Dän. Bibl. III 139.

 

Reg.: Hamsfort,Chronologia secunda (Upsala Univ. Bibl, de la Gardie 25-29 f. 45v):

 

Anno Domini mc,xxll….x calendas iunii comitiis Ringstadii habitis rex coenobio Ringstadiensi attribuit bona quam plurima, ædis Halstadiensis ius et bona sacra concedit, prærogatiuas renouat et approbat. Aderant Pain. abbas illius coenobii, Homerus sacellanus regius, Henricus a cubiculo (regis), Turo, Ascerus, Rotingarius, Thoterus, Martinus. stabularii regis, trykt SRD. I 279, Suhm VII 502, Reg. AN. NR 292; Rep. Nr. 33.

Tekst efter a:  

In nomine sanctæ trinitatis.

Notum sit uniuersis sanctæ  matris ecclesia dilectis filiis, tam futuris quam præsentibus, clericis et laicis, quod ego Valdemars, dei gratia rex Danorum, habita consulta deliberatione, credens me in resurrectione iustorum partem habiturum cum eis, qui diligentes deum decorem domus domini collationibus beneficiorum amplificare studuerunt, quod prioribus temporibus constat a nobis collatum ecclesiæ beatæ Mariæ et sancti Kanuti martyris ob honorem reuerentiam sanctorum in redemptionem delictorum idipsum inpræsen(tia)rum renouantes confirmamus et firmiter statuentes decernimus, quatenus ecclesia illa de Halsstathe in potestate et dispensation sit Pain, abbatis de Ringstathe, cuius proudentiæ et solicitudini eandem ecclesiam creditam commisimus dispensandum, prout sibi melius et honestius uisum fuerit, ita uidelicet ut minor ecclesia maiori obediendo subseruiat, maxime dum ecclesiastcum opus ibidem construitur, et ut monastica religio pro modulo facultatis suæ in Halstede conseruetur, iuxta dispensationem Ringstadensis abbatis. Quod ut ratum et (in) conuulsum in perpetuum permaneat, authoritate regalis priuilegii et legali testamento præsentium* uirorum nihilominus testimonio corroborari curauimus. Datum hoc renouatum et confirmatum Ringstede decimo kalendas iunii anno dominicæ incarnationis m.c.lxxvii, præsentibus testibus Pain Ringstadensi abbate et Homero capellano et Henrico camerario et stabulariis Thuri et Ascero, Roiingaro, Thoter, Martino et aliis militibus multis et presbiteris, monachis fratribus. (Min afskrift af Diplomatarium Danicum.)