Bygherren
Hvem byggede kirken? Det er et spændende spørgsmål i
forbindelse med enhver middelalderkirkes historie. Svaret fortoner sig
imidlertid ofte i det uvisse.
Når det gælder Halsted kirke er der ingen tvivl.
Kongen, Valdemar den Store var kirkens ejer og bygherre.
Det ved vi, fordi Valdemar den Store i 1177 overdrager Halsted kirke,
eller rettere det igangværende kirkebyggeri, til Ringsted Kloster. (Se
overdragelsesdokumentet i højre spalte.)
Kongen har villet begunstige pavekirken for dermed i pagt
med tidens fromhedsteologi at bidrage til sin sjæls frelse, og overdrager
kaldsretten til abbeden i Ringsted i respekt for kirkens selvstændiggørelse. (Se artiklen om
forudsætninger for kirkebyggeriet.) Kaldsretten havde tidligere ligget hos kongen
som kirkens ejer.
Valget af Ringstedabbeden som den, der skulle modtage
denne store gave, kan forstås ud fra Valdemar den Stores særlige bånd til
Ringsted kirke og kloster.
Hans far, Knud Lavard, var blevet bisat for Ringsted kirkes højalter, efter at han var blevet myrdet i Haraldsted skov den 7. januar 1131.
I
1170 blev Knud Lavard helgenkåret i Ringsted kirke og kong Valdemars kun syvårige søn
Knud blev kronet til konge efter sin far. En stor sejr for kong Valdemar den Store
og en betydningsfuld begivenhed, i Danmarks historie, fordi den manifesterer,
at det er kongen og kirken, der bestemmer.
Halsted Kloster
I overdragelsesdokumentet slås det fast, ”at den mindre kirke i
lydighed tjener den større navnlig medens kirken er under opførelse sammesteds,
og således at klosterlivet opretholdes i Halsted med dens muligheder efter
Ringstedabbedens afgørelse.”
I 1177 har der altså været tale om et
”klosterliv” (monastica religio). De tidlige klosterdannelser i Norden fulgte
generelt Den Hellige Benedikts klosterregel. Det gjaldt også Ringsted Kloster,
og derfor også Klosterlivet i Halsted.2)
P. Rhode fortæller ganske vist om ”det rige
Kloster, som Munkene af St. Augustini Orden og Nonner her anlagde omtrent Aar 1170.---Klostrets
Kirke, som til St Clemens var indviet blev Aar 1177 lagt under Abbedens
Inspection i Soroe. Dog mene andre, at klosteret snarere har tilhørt
benediktinerne, fordi Valdemar den Store 1177 gav disse munke i Ringsted
Halsted kirke, hvorved et kloster allerede da synes at have dannet sig.”1)
En datering for klostret så tidligt som 1177
er i modstrid med C.C. Haugners teori om grundlæggelsestidspunktet. Han
antager, at Erik Plovpennings datter
Jutta har indstiftet klostret i forbindelse med et mageskifte, hvorved hun
overtog alt kronens gods i Halsted og Avnede”- måske på sit dødsleje –” (1284) og, at klostret da blev opført i de følgende
år.2)
Denne datering gengives uden kildeangivelse
i Nationalmuseets gennemgang af Halsted kirke.3) og i ”Halsted gennem 800 år”.4)
Bortset fra, at en klostergrundlæggelse i
forbindelse med dette mageskifte savner dokumentation, må det indvendes, at en
grundlæggelse af et benediktinerkloster så sent i middelalderen, ville være
enestående.5)
Er der noget tilbage af Halsted Kloster?
Besøgende spørger ofte, om der er noget tilbage af Halsted
Kloster. Det er der ikke. Det forsvandt efter reformationen. Det røde
teglstensslot i parken er Dronning Sophies hus.
1)Samlinger til de danske øers Lolland og Falsters historie I-II , bind I side 244. Det angives ikke, hvor fra Rhode ved, at Halsted Kloster var et
augustinerkloster, men at Halsted kloster i og med det underlægges det
benediktinske Ringsted kloster må tilhøre samme orden som moderklostret må stå fast.
2) C.C. Haugner Sønder Herreds historie 1924.
3)Danmarks kirker Maribo amt s. 596,2. afsnit
4) Halsted gennem 800 år side 8, Redaktion og
udarbejdelse T. Skotte Hammer, udgivet af Juellinge Fonden 1977.
5) Lars Bisgaard: Halsted Kloster og den hellige Samson, Tidlige klostre i Norden side 118 ff.
62 1177. 23.maj. Ringsted.
Kong Valdemar 1. den
Store stadfæster, hvad han tidligere har overdraget til St. Marias og St. Knuds
kirke i Ringsted , og fatsætter, at kirken i Halsted skal høre under abbed Pains myndighed, særligt så
længe kirkebyggeriet i Halsted varer.
Afskrift i
Ringstedbogen
I den Hellige Treenigheds navn,
Det skal være vitterligt for alle elskede sønner af kirken.
Vor elskede Moder, og det såvel for
fremtidige som for nulevende gejstlige og læge, at jeg Valdemar, af Guds nåde
de Danskes konge, efter velbetænkt overvejelse – idet jeg tror, at jeg ved de
retfærdiges opstandelse1) vil få del 2)med dem, der af kærlighed til Gud har
bestræbt sig for at øge skønheden i Guds hus.3) ved overdragelse af beneficier
– til syndernes forladelse stadfæster med nærværende brev selve det, om hvilket
det står fast, at det i tidligere tider er blevet overdraget af os til St Marias og martyren St. Knuds kirke
til ære for og af ærbødighed for helgenerne, og at vi erklærer, idet vi
urokkeligt slår det fast, at kirken i Halsted skal høre under Pains, kirke, som
det synes ham bedst og mest agtværdigt, nemlig således at den mindre kirke i
lydighed tjener den større navnlig medens kirken er under opførelse sammesteds,
og således at klosterlivet opretholdes i Halsted med dens muligheder efter
Ringstedabbedens afgørelse. For at det kan blive gyldigt og uomstødt til evig
tid, har vi ladet det bestyrke ved et kongeligt privilegium og ved et
lovformeligt dokument og også ved vidnesbyrd af de tilstedeværende mænd. Dette
er givet, fornyet og stadfæstet i Ringsted den 23. maj 1177 for Herrens menneskevordelse
i nærværelse af Pain, abbed i Ringsted, og Omer, kappellan, og Henrik,
kammermester, og stallerne Ture og Asser, Rodinger, Thoder. Morten og mange
andre riddere og præster, munkebrødre som vidner.
-
Jf. Luk. 14,14Da skal du være
salig, for de har ikke noget at give dig til gengæld. Men det vil blive
gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse.
-
Jf. Joh. Åbenb..20,6 Salig og
hellig er den, der har del i den første opstandelse; dem har den anden død
ingen magt over, men de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham
i de tusind år.
-
jf. Ps 26,8. Herre, jeg
elsker dit hus, det sted, hvor din herlighed bor.
Diplomforlæg:
Nr. 14. Ærkebiskop Eskil 1170
Tryk: Dän. Bibl. III 139.
Reg.: Hamsfort,Chronologia secunda (Upsala Univ. Bibl, de la Gardie 25-29 f. 45v):
Anno Domini
mc,xxll….x calendas iunii comitiis Ringstadii habitis rex coenobio
Ringstadiensi attribuit bona quam plurima, ædis Halstadiensis ius et bona sacra
concedit, prærogatiuas renouat et approbat. Aderant
Pain. abbas illius coenobii, Homerus sacellanus regius, Henricus a cubiculo
(regis), Turo, Ascerus, Rotingarius, Thoterus, Martinus. stabularii regis,
trykt SRD. I 279, Suhm
VII 502, Reg. AN. NR 292; Rep. Nr. 33.
Tekst efter
a:
In nomine sanctæ trinitatis.
Notum sit uniuersis sanctæ matris ecclesia dilectis filiis, tam
futuris quam præsentibus, clericis et laicis, quod ego Valdemars, dei gratia
rex Danorum, habita consulta deliberatione, credens me in resurrectione
iustorum partem habiturum cum eis, qui diligentes deum decorem domus domini
collationibus beneficiorum amplificare studuerunt, quod prioribus temporibus
constat a nobis collatum ecclesiæ beatæ Mariæ et sancti Kanuti martyris ob
honorem reuerentiam sanctorum in redemptionem delictorum idipsum inpræsen(tia)rum
renouantes confirmamus et firmiter statuentes decernimus, quatenus ecclesia
illa de Halsstathe in potestate et dispensation sit Pain, abbatis de
Ringstathe, cuius proudentiæ et solicitudini eandem ecclesiam creditam
commisimus dispensandum, prout sibi melius et honestius uisum fuerit, ita
uidelicet ut minor ecclesia maiori obediendo subseruiat, maxime dum
ecclesiastcum opus ibidem construitur, et ut monastica religio pro modulo
facultatis suæ in Halstede conseruetur, iuxta dispensationem Ringstadensis
abbatis. Quod ut ratum et (in) conuulsum in perpetuum permaneat, authoritate
regalis priuilegii et legali testamento præsentium* uirorum nihilominus
testimonio corroborari curauimus. Datum hoc renouatum et confirmatum Ringstede decimo kalendas iunii anno dominicæ
incarnationis m.c.lxxvii, præsentibus testibus Pain Ringstadensi abbate et
Homero capellano et Henrico camerario et stabulariis Thuri et Ascero,
Roiingaro, Thoter, Martino et aliis militibus multis et presbiteris, monachis
fratribus. (Min afskrift af Diplomatarium Danicum.)