Til- og ombygninger

Klik på billederne for at se dem i større format
 
1) Grundplan over Halsted kirke idens nuværende skikkelse.Grundplanen er kopieret fra  "Danmarks kirker, Maribo Amt s. 594.
 
2) Apsis, forlænget i gotisk tid med detre tilmurede, oprindeligt spidsbuedevinduer. (Foto: Anders Munk)
 
3) Bemærk det "uanselige" kirketårn. Billedet er fra C.C. Haugner: Sønder Herreds Historie side 24.
 
4) Efter restaureringen 1868-77. Billedet er fra C.C. Haugner: Sønder Herreds Historie side 58.
Halsted kirke Grundplan.jpgApsisWP_20160816_19_28_30_Pro [635194].jpgHalsted kirke med dekorationer.jpg

Gotisk tid

I løbet af det 13. århundrede ombygges de fleste danske kampestenskirker i den gotiske stil, som kom fra Frankrig. Det romanske byggeri var kendetegnet af granitstensmure, små vinduer og flade bjælkelofter,  medens  teglstensmure, spidsbueformen og overhvælvede rum er karakteristisk for gotikken.

Halsted kirkes murværk bærer tydeligt præg af de forandringer, der er sket: Kampestensmuren er blevet forhøjet med en teglstensmur. Det gamle kors østlige del med apsis blev nedbrudt, sidemurene forlænget og en ny gavl opført. Gavlen fik foroven tresidet form, udført i munkesten, medens de gamle apsiskvadre blev genanvendt i en krum undermur. De samtidige støttepiller er tilsvarende opført i granitkvadre forneden og munkesten foroven. I hvert fag sidder et rundbuet, men oprindelig spidsbuet vindue 2). De tre midterste er nu tilmurede.

Også skibet er blevet forlænget. I den forbindelse er det romanske tårn nedbrudt, og et nyt blev opført. Om det siger P.Rhode: ”Kun skade, at kirkens tårnbygning er alt for uanselig”1). Dette ”uanselige” tårn fra gotisk tid, blev erstattet af det nuværende anselige tårn i forbindelse med den omfattende restaurering i 1868.

Granitkvadrene i skibets vestforlængelse  viser tydelige brandspor. Det forklares ved, at lybækkerne hærgede kirke og kloster i 1510 og brændte klostret ned. Dette kan dog ikke dokumenteres.

Korets indre blev i gotikken dækket af tre fag samtidige hvælv. Triumfbuen, som danner overgang mellem kor og skib, er muligvis den oprindelige romanske. Det romanske tårn blev nedrevet, og skibet blev forlænget og senere forsynet med tre fag gotiske krydshvælv. I den forbindelse nedbrød man det romanske tårn og et nyt blev opført.

 

Efter reformationen

Efter reformationen var kirken i en elendig forfatning. Dronning Sofie, der havde fået Lolland og Falster som livgeding, da hun i 1586 blev enke efter Frederik II, tog hånd om sagen og tvangsudskrev midler fra Nørre Herreds kirker til en omfattende reparation.

Af præsteindberetningen 1751 fremgår, at kirkens ejer lensbaron Jens Krag–Juel-Vind havde istandsat kirken med utrolig bekostning (jf. også beskrivelsen af Rokokoaltertavle, døbefont, fontekrans og fontehimmel).

 

Den store istandsættelse 1868-1877

I 1868-77 gennemførtes den store istandsættelse, som indebar, at det gotiske tårn blev erstattet af det nuværende, som fremstår både stort og smukt. Kirken blev forsynet med gesims og kamtakker, granitmurværket blev omsat, og de spidsbuede gotiske vinduer blev erstattet af nye høje rundbuede. Tympanon med Marias Himmelfart blev anbragt over herskabsindgangen. Tagværkerne blev fornyet og kirkens indre overpudset og dekoreret på ribber og buer.

Også herskabsstol, stolestader og fontelukkelse blev fornyet.

Som det fremgår af den runde plade på sydvæggen, blev denne meget omfattende restaurering bekostet af kirkens patron og ejer greve Julius Krag-Juel-Vind-Frijs (1821-1885). Mindepladen er opsat af hans enke Benedicte Polly Christiane Gustave komtesse f. Reventlow (1829-1906).

 

Ruds kapel

På skibets nordside findes en særlig tilbygning, et gravkapel for Sæbyholms ejere, opført af Borchard Rud i 1636. I den nyere blændingsgavl sidder to gamle sandstenstavler. På den østre læses over de tilhørende våbenskjolde "De Ruder de v. Papenheim" og under skjoldene "Disse woben ere Borchard Rud t. Ottersl. og Sebyga. færne oc morne". På den vestre står der "De Rosenkranser de Gyldensterner" og under skjoldene "Disse woben ere f.f. Hilwig Rosenkrans t. Ottersl. og Sebyg, færne og morne". 

Kapellet har til hver af de tre sider et dobbeltfalset vindue, hvis rundbue er nymuret. Gesims og trappegavl er opført 1870. På gavlen står i jernbogstaver H H R (Holck-Hardenberg-Reventlow) 1870. Nedenunder B R H R K (Borchard Rud, Hilwig Rosenkrantz) 1636.

 

1) P. Rhode: Samlinger til de Danske Øers Laalands of Falsters  Historie 177, bind 1 s 246