Knud E. Pontoppidan
Provst Knud Erichsøn Pontoppidan og hustru Anna Christensdaater
Klik på billedet for at se
det i større format
På Tårnrummets nordvæg
hænger epitafium over Knud Erichsøn Pontoppidan (død 1662) og hustru Anna
Christensdaater skåret 1657 i ”Henrik Werners manér” ligesom korgitteret. På storfeltets sider står ”Mådehold med kande
og kalk”, og evangelisten Johannes med kalk. Personerne på storfeltets maleri
er provsten og hans hustru med henholdsvis søn og svigerdatter ved deres side.
De to kvinder har en lille pige foran sig. Alle knæler. Foran ses i svøb otte nyfødte
døde børn.
Om de mange dødfødte
børn beretter sagnet: Efter at præsteparret havde fået en levendefødt søn, kom
en dag en mor og bad præsten kaste jord på hendes dødfødte barn. Da dette stred
imod datidens skik, sagde præsten nej. Da konen på sine knæ gentog sin bøn,
stødte præsten til hende med foden og tilføjede hånligt, at man kunne lige så
godt kaste jord på en hundehvalp. Så rejste den ulykkelige mor sig og forbandede
præsten med ønsket om, at hans kone kun måtte føde dødfødte børn. Herefter
fødte præstekonen i otte år otte døde børn. Nu skiftede præsten sind og kastede
jord på et dødfødt barn. Dette hævede forbandelsen og hans hustru fødte en
levende datter. Da præsten senere lod epitafiet male, forlangte han, at
maleriet skulle fremstille ægteparret, som det så ud før forbandelsen og efter
at forbandelsen var hævet, og at resultatet både af forbandelsen og af dens
ophævelse skulle anbringes foran præsteparrets dobbeltportræt. De to præstepar
skulle altså være Knud Erichsøn Pontoppidan og hustru som unge og som dem, der
er blevet ældre og klogere på Gud og mennesker.