Provst Magister Johann
Rasch var sognepræst i Halsted og Avnede fra 1662 til han døde i 1684. Han var da 50 år. "Denne uforsagte Mand skal af selve kong Frederk III have fået tilnavnet Rasch, paa grund af sin raske og bestemte Optræden ved given Leilighed. Da han endnu kun var 28 Aar gammel, kaldte Kongen ham til dette store Kald" (Peter Rhode (1734-1793) Samlinger til de danske Øers Laalands og Falsters Historie).
I Halsted-Avnede
pastorat har vi god grund til at ære mindet om Johann Rasch, for den pålidelige
viden, vi har om vore sognes historie, skyldes i første række ham. Han har med
stor nøjagtighed nedskrevet alt af betydning om Halsted og Avnede kirker.
Beretningen er blevet
til som svar på anmodning til alle landets sognepræster fra den højlærde Peder
Resen (1625-1688) om at få svar på spørgsmål vedrørende de enkelte sogne i
landet til brug for en samlet beskrivelse af Danmark (Atlas Danicus). Rasch
lavede en omhyggelig besvarelse på fire tætskrevne sider, men desværre er de to
første sider gået tabt. (Se mere om emnet i Thomas W. Lassen: Den antikvariske
præst, Præsteindberetninger til Resens Atlas: Årbog 2011 for Lolland- Falsters
Historiske Samfund).
Udover denne
indberetning har man også, fra Raschs hånd en avisartikel fra 1681 om Maghøj
kilde i Halsted (se nærmere under beskrivelsen af kildeblokken) og Sct.
Laurentius kilde ved Avnede kirke. En salme er det ifølge P. Rhode også blevet
til ”Man seer fra ham et latinsk Carmen i D. Kingos Siunge-Chor 1684”.
I kirkens kor på
sydmuren findes et stort epitafium af Johan Rasch og hustru Sara Hansdatter
Færø, som Rasch lod opsætte ”Gud til Ære, Kircken til Beprydelse, og dennem og
deres Efterkommere til en christelig Aamindelse”. Epitafiet er ligesom
forgængerens epitafium, der hænger i tårnrummet og korgitteret, skåret i Henrik
Werners maner. I det store epitafiums midtfelt ses et maleri af Johan Rasch og
hans hustru Sara Hansdatter Færø knælende med hinanden i hånden under en
uvejrshimmel med et svovlgult lysende Jehovanavn.
Sara Hansdatters fik
mange år efter sin mands død. Hendes liv som enke fortæller noget om tidens
forhold. Året efter Raschs død i 1684 indgik hans efterfølger i embedet Simon
Petersen Aarhus ægteskab med deres 14-årige datter Anna Margareta Rasch. Det
har været en fornuftig foranstaltning såvel for den ugifte præst, som for
afdødes familie. Han fik et attraktivt embede og forgængerens enke og eventuelt
mindreårige børn, sikrede sig ved giftermålet fortsat ophold og forsørgelse i
præstegården. En ældre syg broder til den unge præstefrue fik også ophold i
præstegården til han døde (se nedenfor). Sara Hansdatter Færø døde i 1711. Hun
overlevede både Anna Margareta og Simon Petersen Aarhus.