Provst Magister Johann Rasch var sognepræst i Halsted og Avnede fra 1662 til han døde i 1684. Han var da 50 år.  "Denne uforsagte Mand skal af selve  kong Frederk III have fået tilnavnet Rasch, paa grund af sin raske og bestemte Optræden  ved given Leilighed. Da han endnu kun var 28 Aar gammel, kaldte Kongen ham til dette store Kald" (Peter Rhode (1734-1793) Samlinger til de danske Øers Laalands og Falsters  Historie).  

I Halsted-Avnede pastorat har vi god grund til at ære mindet om Johann Rasch, for den pålidelige viden, vi har om vore sognes historie, skyldes i første række ham. Han har med stor nøjagtighed nedskrevet alt af betydning om Halsted og Avnede kirker. 

Beretningen er blevet til som svar på anmodning til alle landets sognepræster fra den højlærde Peder Resen (1625-1688) om at få svar på spørgsmål vedrørende de enkelte sogne i landet til brug for en samlet beskrivelse af Danmark (Atlas Danicus). Rasch lavede en omhyggelig besvarelse på fire tætskrevne sider, men desværre er de to første sider gået tabt. (Se mere om emnet i Thomas W. Lassen: Den antikvariske præst, Præsteindberetninger til Resens Atlas: Årbog 2011 for Lolland- Falsters Historiske Samfund).

Udover denne indberetning har man også, fra Raschs hånd en avisartikel fra 1681 om Maghøj kilde i Halsted (se nærmere under beskrivelsen af kildeblokken) og Sct. Laurentius kilde ved Avnede kirke. En salme er det ifølge P. Rhode også blevet til ”Man seer fra ham et latinsk Carmen i D. Kingos Siunge-Chor 1684”.

I kirkens kor på sydmuren findes et stort epitafium af Johan Rasch og hustru Sara Hansdatter Færø, som Rasch lod opsætte ”Gud til Ære, Kircken til Beprydelse, og dennem og deres Efterkommere til en christelig Aamindelse”. Epitafiet er ligesom forgængerens epitafium, der hænger i tårnrummet og korgitteret, skåret i Henrik Werners maner. I det store epitafiums midtfelt ses et maleri af Johan Rasch og hans hustru Sara Hansdatter Færø knælende med hinanden i hånden under en uvejrshimmel med et svovlgult lysende Jehovanavn.